1. Afgivelse af ordre
Når du har afgivet en varebestilling via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke produkter du har bestilt. Alle kontrakter indgås på dansk. Du skal være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) IKKE er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din bestilling. AGRA TECH ApS har derfor mulighed for at annullere bestillingen som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer. Bindende ordrebekræftelse/ faktura sendes til dig sammen med de varer, du har bestilt. Som registreret bruger har du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.
2. Annullering af ordre
Ordrer, der endnu ikke er effektueret af AGRA TECH ApS ved afsendelse af de bestilte varer, kan annulleres ved at kontakte vores kundeservice på 9610 1920 eller ordre@mvjm.dk. Er varerne afsendt af AGRA TECH ApS, har du i et vist omfang mulighed for at returnere dem, hvis du fortryder købet. Se nærmere herom under punkt 6.
3. Priser
Medmindre andet er angivet, er alle angivne priser i danske kroner eksklusiv moms. Angivne priser gælder kun for ordrer til levering i Danmark, ikke omfattende Grønland og Færøerne. Der tages forbehold for afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl mv.
4. Betaling
Betaling for bestilte varer kan ske online ved brug af Visa, Dankort eller eDankort. Kreditkøb er muligt efter forudgående aftale om oprettelse af konto. AGRA TECH ApS forbeholder sig ret til at løbende at foretage kreditvurdering, første gang ved oprettelse af konto. Kreditkøb forfalder til betaling efter AGRA TECH ApSs normale betalingsbetingelser som er netto kontant 20 dage.
5. Forsendelse og levering
AGRA TECH ApS bestræber sig på at levere de varer, du har bestilt, inden for 1-2 hverdage efter, at vi har modtaget din bestilling. Bestilte produkter sendes som udgangspunkt samlet. Er AGRA TECH ApS ikke i stand til at afsende varerne til dig inden for det angivne tidsrum, informerer vi dig herom. Du betaler kun fragt én gang, uanset hvor mange produkter, du køber. Fragtomkostningerne er ved køb over 2500 kr. eksklusiv moms inkluderet i prisen. Ved køb under 2500 kr. eksklusiv moms tilskrives 75 kr. i fragtomkostninger. Enkelte varer i butikken kan være afhentningstilbud, som vil blive pålagt fragtomkostninger der vil afhænge af antallet af varer, deres vægt og rumfang, såfremt du ønsker varerne tilsendt. Varer til engros kunder pålægges altid fragt, med mindre andet er aftalt. Du kan altid se de samlede leveringsomkostninger, når du bestiller varer på AGRA TECH ApS.dk Med mindre andet aftales, vil du være berettiget til at hæve købet, hvis du ikke har modtaget de bestilte varer senest 14 dage efter, at du har afgivet din bestilling. AGRA TECH ApS bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. AGRA TECH ApS leverer i det meste af Danmark, ikke omfattende Grønland og Færøerne. For varer til levering med fragtmand er enkelte yderområder dog undtaget. Kontakt vores kundeservice for oplysning om, hvorvidt vi kan levere til dit område.
6. Fortrydelses-/returret
AGRA TECH ApS tilbyder 14 dages fortrydelsesret. For at afgøre om du vil udnytte fortrydelsesretten, har du lov til at afprøve varen, men varen skal returneres i væsentlig samme stand og mængde, som da du modtog den. Fortrydelsesretten bortfalder såfremt du bruger varen på en måde som helt åbenbart forringer varens værdi. Retur-/fortrydelsesretten løber i alle tilfælde fra det tidspunkt, hvor du har modtaget varen. Du kan returnere en vare ved at: -afvise modtagelse af varen -sende den til AGRA TECH ApS (Klochsvej 67, Bording) Du skal selv afholde udgiften for returnering af varen. Det, du har betalt for varen, tilbagebetales til dig, når AGRA TECH ApS har modtaget din vare retur. Bemærk at fortrydelsesretten ikke gælder ved erhvervskøb, samt vi ikke modtager varer retur pr. efterkrav.
7. Reklamationsret
I overensstemmelse med købelovens regler ydes du som forbruger 24 måneders reklamationsret på alle varer. For varer med begrænset levetid er din reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare. Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du snarest muligt og inden for rimelig tid kontakte AGRA TECH ApS og forklare, hvori fejlen eller manglen består. Reklamation kan foretages ved at kontakte vores kundeservice. Lider varen af en fejl eller mangel, vil AGRA TECH ApS søge at reparere varen eller alternativt foretage omlevering, hvis det ikke medfører uforholdsmæssige omkostninger for AGRA TECH ApS. Med mindre andet er aftalt, ydes erhvervsdrivende alene 12 måneders reklamationsret, idet reklamation skal ske straks en fejl eller mangel konstateres. Erhvervsdrivende har pligt til at foretage en sådan undersøgelse af en købt vare, som ordentlig forretningsbrug kræver.
8. Forbehold og ansvarsfraskrivelse
AGRA TECH ApS tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.